Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) er almindeligt ordinerede lægemidler til betændelse i arthritis og andet kropsvæv, såsom ved tendinitis og bursitis. De bruges også til mindre ømhed og smerter.
Eksempler på NSAID'er omfatter:
NSAID'er fås på recept eller uden recept (håndkøb). De er også ingredienser i mange håndkøbsmedicin, der bruges til forkølelse og mindre ømhed og smerte. De indgives oralt som kapsler, tabletter, væsker eller ved injektion (ketorolac, Toradol). Selvom det ikke er inkluderet i denne anmeldelse, bruges NSAID'er også som øjendråber til øjenbetændelse (f.eks. ketorolactromethamin [Acular]).
NSAID'er tages regelmæssigt af cirka 33 millioner amerikanere, og over 30 milliarder doser af NSAID'er indtages årligt i USA.
Det startede med at føle sig lidt nedkørt efter at have arbejdet ekstra hårdt, måske var der lidt svimmelhed når han stod for hurtigt, og så kom trætheden. Baseballverdenen gav Ichiro Suzukis utilpashed skylden for at spille for meget i World Baseball Classic. Under forårstræningen er det meningen, at baseballspillere skal slappe af og gradvist komme i form, ikke spille som om det er World Series i oktober. Men baseballverdenen tog fejl. Det blev opdaget i april 2009, at Ichiro var træt, fordi han var anæmisk, og fordi han blødte fra et sår.
Læs mere om blødende sår. »
De største bivirkninger af NSAID'er er relateret til deres virkninger på mave og tarm (mave-tarmsystemet). Omkring 10% til 50% af patienterne er ude af stand til at tolerere behandling med NSAID'er på grund af bivirkninger, herunder mavesmerter, diarré og mavebesvær. Ca. 15 % af patienterne i langtidsbehandling med NSAID'er udvikler et mavesår (ulceration i maven eller tolvfingertarmen). Selvom mange af disse patienter med sår ikke har symptomer og er uvidende om deres sår, er de i risiko for at udvikle alvorlige sårkomplikationer, såsom blødning eller perforering af maven.
Den årlige risiko for alvorlige komplikationer er 1 % til 4 % ved kronisk behandling med NSAID. Risikoen for sår er højere hos ældre og personer med leddegigt, og dem, der også tager steroidholdig medicin (f.eks. prednison), og personer med en tidligere historie med blødende sår. Indtagelse af blodfortyndende medicin (antikoagulantia), såsom warfarin (Coumadin) og heparin, forårsager ikke NSAID-relaterede sår, men øger snarere blødningen, hvis der opstår NSAID-inducerede sår.
En tidligere historie med sår er den vigtigste prædiktor for NSAID-inducerede sår. Patienter med hjertesygdomme, som tager aspirin for at forebygge hjerteanfald, er også i fare, og risikoen for blødende sår fordobles, hvis aspirin kombineres med andre NSAID'er.
Prostaglandiner er naturlige kemikalier, der tjener som budbringere til at fremme betændelse. Ved at hæmme kroppens produktion af prostaglandiner mindsker NSAID'er inflammation og symptomer og tegn på inflammation, såsom smerter, ømhed og feber. Visse prostaglandiner er imidlertid også vigtige til at beskytte maveslimhinden mod de ætsende virkninger af mavesyre, samt spiller en rolle i at opretholde den naturlige, sunde tilstand af maveslimhinden. Disse beskyttende prostaglandiner produceres af et enzym kaldet Cox-1. Ved at blokere Cox-1-enzymet og forstyrre produktionen af prostaglandiner i maven kan NSAID'er forårsage sår og blødninger. Nogle NSAID'er har mindre effekt på prostaglandiner i maven end andre og kan derfor have en lavere risiko for at forårsage sår, men den øgede risiko for sår eksisterer stadig.
Behandling af NSAID-inducerede sår involverer seponering af NSAID, reduktion af mavesyre med H2-blokkere, for eksempel cimetidin (Tagamet), famotidin (Pepcid) og nizatidin (Axid), eller mere effektivt med protonpumpehæmmere, som f.eks. omeprazol (Prilosec) eller syntetiske prostaglandiner, specifikt misoprostol (Cytotec). Siden H. pylori bakterier er en almindelig årsag til sår, udryddelse af bakterierne med en kombination af antibiotika kan også fremme heling af sår.
NSAID er værdifuld medicin til patienter med gigt og andre betændelsestilstande. For patienter, der har behov for langvarig NSAID-behandling, kan der tages flere skridt for at mindske NSAID-relaterede sår og komplikationer. Risikoen for sår og komplikationer har tendens til at være dosisrelateret. Derfor tages den mindste effektive dosis af NSAID'er for at minimere risikoen. NSAID'er kan vælges, som har mindre effekt på mavens produktion af prostaglandiner. Nogle af disse NSAID'er kaldes selektive Cox-2-hæmmere. Cox-2-hæmmere blokerer Cox-2-enzymet, der producerer inflammationsprostaglandiner uden at blokere prostaglandinproduktionen af Cox-1 i maven. I øjeblikket i USA er den eneste tilgængelige selektive Cox-2-hæmmer celecoxib (Celebrex).
Indtagelse af NSAID'er sammen med måltider kan minimere mavebesvær med NSAID'er, men ikke sårdannelser.
Et syntetisk prostaglandin, misoprostol (Cytotec), kan indgives oralt sammen med NSAID'er. Misoprostol har vist sig at reducere NSAID-inducerede sår og deres komplikationer. Bivirkningerne af misoprostol omfatter mavekramper og diarré. Misoprostol undgås også hos gravide kvinder, fordi det kan forårsage livmodermuskelsammentrækninger og abort. Standarddoser af H2-blokkere og protonpumpehæmmere reducerer risikoen for NSAID-inducerede sår.
Forskere søger aktivt efter sikrere NSAID'er, som er effektive antiinflammatoriske midler, men som ikke producerer sår. I mellemtiden bør patienter, der har behov for langvarig NSAID-behandling, overvåges nøje af en læge. Patienter med risiko for NSAID-inducerede sår og komplikationer bør overveje forebyggende foranstaltninger, såsom brug af NSAID med mindre prostaglandin-forstyrrende virkning på maven og brug af protonpumpehæmmere, H2-blokkere eller misoprostol. Stop med at ryge og udrydde H. pylori kan også være nyttigt, da både rygning og infektion med H. pylori selv forårsager sår.