Afføringens surhedstest er en test til diagnosticering af intolerance over for laktose, sukkeret i mælk, hos spædbørn og meget små børn.
Laktoseintolerance er manglende evne til at fordøje lactosesukkeret i mælk. Mælk, der indeholder sukkeret laktose, er en hovedkilde til ernæring for spædbørn og småbørn. Med normal laktosetolerance fordøjes al laktosen (nedbrydes i to mindre sukkerarter) og absorberes i tyndtarmen, så ingen når tyktarmen.
På den anden side hos personer med laktoseintolerance, som mangler det intestinale enzym, der nedbryder laktosen, bliver den indtagne laktose hverken fordøjet eller optaget i tyndtarmen og når tyktarmen, hvor den bruges af bakterierne i tyktarmen. Bakterierne producerer kemikalier, der forårsager diarré og producerer også gas. Nogle af de kemikalier, der produceres af bakterier, omfatter mælkesyre og andre syrer, der gør afføringen sur.
Personer med intolerance over for laktose kan ikke drikke almindelig komælk uden at udvikle diarré, luft i maven og ofte mavesmerter. De skal i stedet drikke erstatninger som ris eller sojamælk eller behandle komælk med et enzym, der fordøjer laktosen (Lactaid), så de mindre sukkerarter kan optages i tyndtarmen.
Under afføringens surhedstest får spædbørn og helt små børn laktose at drikke. Med normal tolerance over for laktose fordøjes al laktosen og absorberes i tyndtarmen. Hos personer, der er laktoseintolerante, fordøjes noget eller hele laktosen ikke og absorberes i tyndtarmen og når tyktarmen. Gennem tyktarmsbakteriernes påvirkning bliver afføringen sur. Surhedsgraden af afføring, der passerer efter indtagelse af laktosen, måles derefter. Hvis afføringen bliver sur, er personen intolerant over for laktose.
Laktoseintolerance hos ældre børn og voksne kan påvises ved at bruge laktosetolerancetesten eller laktosebrintåndedrætstesten.