Vi har alle hørt, at fibre er essentielle for vores tarmmikrobiota og derfor for vores generelle sundhed, men betyder det, at hver gang vi spiser en fiberrig snack, fodrer vi faktisk vores tarmbakterier med de fibre, de har brug for?
Interviewet under Gut Microbiota for Health World Summit, der blev afholdt i Miami i marts sidste år, starter Eric Martens, en forsker ved University of Michigan Medical School (USA), hvor han leder et laboratorium om tarmmikrobiota og ernæring, med at forklare hvorfor læse etiketter og lave dem ud er nogle gange kompliceret for de fleste mennesker. Det skyldes, at der faktisk er tre kategorier af fibre på fødevareetiketter. De 'totale kulhydrater', som er alt fra simpelt sukker til stivelse og fibre; og sukker og fibre som to uafhængige undergrupper.
Ifølge Martens:"Af alle de forskellige store næringsstofgrupper, vi spiser, er fibre den komponent i vores kost, der direkte fodrer vores tarmmikrobiota."
"Så hvis du har 50 g kulhydrater, ser du måske 20 g sukker og 5 g fibre, men de andre 25 g er stivelsen, som de gemmer på fødevareetiketten," siger Martens. Den måde at mærke fødevarer på gør nogle gange tingene komplicerede for forbrugere, der gerne vil holde sig til en sund kost. Hvorfor siges fiber at være så sundt? Hvordan kan vi vide, hvilken slags fibre vi skal spise, og hvor vi kan finde dem?
Ifølge Martens, "af alle de forskellige store næringsstofgrupper, vi spiser, er fibre den ene komponent i vores kost, der direkte nærer vores tarmmikrobiota." Når vi for eksempel spiser protein, fordøjer vi det og optager det i vores tyndtarm. Det samme sker med fedt og de fleste sukkerarter. I tilfælde af ufordøjelige fibre har vi ikke de enzymer, der skal til for at nedbryde dem og fordøje dem. Kun tarmbakterier kan gøre det. De fordøjer fibre og producerer kortkædede fedtsyrer, hvis gavnlige virkninger på sundheden er veldokumenterede, som vi allerede har forklaret i denne blog. Ved at spise fibre sikrer vi, at disse billioner af mikrober er velnærede, så de kan hjælpe os med at forblive i godt helbred.
Vi kan få fibre fra en række forskellige kilder:korn, nødder, grøntsager, frugt. "Afhængigt af, hvordan du tilbereder dem, og hvad du spiser, og hvor meget du spiser af det, vil det påvirke din tarmmikrobiota forskelligt," forklarer Martens.
På nuværende tidspunkt er der ingen videnskabelig dokumentation for at sige, om en type fiber er mere eller mindre gavnlig end en anden type, men det har vist sig, at "at spise mange forskellige fiberkilder sandsynligvis er bedre end at spise én ting. Hvis du fik alle dine fibre fra kun havre, er det måske ikke så godt som at spise det fra havre og andre fuldkorn og nødder og grøntsager og frugter. Det skyldes, at du fodrer mere diversitet og spiser mere forskelligartede molekyler fra forskellige kilder, og de kan formentlig oversættes til mere afbalanceret, rigere og forskelligartet tarmmikrobiota."
I tilfælde af ufordøjelige fibre har vi ikke de enzymer, der skal til for at nedbryde dem og fordøje dem. Kun tarmbakterier kan gøre det
At fodre godt med din tarmmikrobiota er også nøglen til din fysiologi. Vi har i vores tarm en slags forsvarsmur, tarmbarrieren, der holder vores venlige bakterier, hvor de skal være. Denne tarmbarriere er dækket af et slimlag. Når tarmmikrobiota ikke er korrekt fodret, fouragerer de på slimlaget, og der er risiko for, at potentielt skadelige bakterier spredes over hele kroppen og forårsager infektion eller sygdom.
Så hvad skal vi spise for at øge fiberindtaget og være sundere? Svaret er ganske enkelt:"Fuldkorn, frugt, grøntsager," siger Martens. Vi bør også sikre os, at vi inkluderer præbiotika, som er fødevarer som asparges eller artiskok, der er rige på fermenterbare sukkerarter, der fodrer netop tarmbakterier; probiotika, som er bakterier, der har vist sig at være gavnlige for sundheden, som kan findes i nogle fermenterbare fødevarer, såsom yoghurt. Og endelig, glem ikke at have synbiotika, som er en kombination af både præ- og probiotika (f.eks. en skål yoghurt med noget skåret banan).