Afføringstransplantation er effektiv og giver økonomiske fordele

Sund donor afføring er en livreddende behandling. Ud over, behandlingen giver enorme omkostningsbesparelser. Når det bruges i de rigtige tarme, afføringstransplantationer sparer mindst USD 1,2 mio. (EUR 1,1 mio.) hver gang halvtreds patienter behandles for den dødelige diarréinfektion Clostridium difficile på et offentligt hospital.

Dette er perspektiverne i den første observationsundersøgelse i verden for at beskrive, hvordan det gik med de halvtreds patienter, der modtog en afføringstransplantation for Clostridium difficile colitis i 2014 og 2015 som et alternativ til de antibiotika, der ellers betragtes som topmoderne.

"Vores undersøgelse viser, at patienterne i gennemsnit undgik sytten dage på hospitalet det første år efter deres afføringstransplantation. De gik fra at være indlagt 37 dage om året til 20 dage om året i gennemsnit, efter afføringstransplantation, "siger Christian Lodberg Hvas. Han er konsulent ved Institut for Hepatologi og Gastroenterologi på Aarhus Universitetshospital og en klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, samt sidste forfatter på undersøgelsen, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Terapeutiske fremskridt inden for gastroenterologi .

Undersøgelsen konkluderer, at de samlede hospitalsomkostninger pr. Patient var 42% lavere, og at de gennemsnitlige omkostninger faldt fra USD 63, 300 til 36, 800 (EUR 56, - 400 til 32, 800) om året. Det gennemsnitlige beløb dækker over store individuelle forskelle, der påvirker bundlinjen, fordi nogle af patienterne var så syge, at de endte med at blive flyttet ind og ud af intensivbehandling, hvor en seng koster op til USD 5, 300 USD (EUR 4, 700) om dagen. Omkostningerne ved en almindelig hospitalsseng er ca. USD 1, 200 (EUR 1, 100) om dagen afhængigt af hvordan det beregnes.

"USD 26, 500 (EUR 23, - 600), som vi sparer med hver patient hvert år beregnes ud fra omkostninger ved hospitalsindlæggelse, antibiotika og afføringstransplantation. Selvom det er en enorm årlig besparelse, det er et meget konservativt skøn. Vi inkluderede kun hospitalsomkostninger, og fordi halvdelen af ​​patienterne var under 60 år, faktorer som tab af indtjening bør også tælles med, ”siger Christian Lodberg Hvas.

Det er første gang, at en videnskabelig undersøgelse er blevet offentliggjort baseret på virkelige data, der beskriver omkostningerne ved afføringstransplantation sammenlignet med alternativet - som er behandling med antibiotika ved hjælp af produkter som vancomycin og fidaxomicin.

"Der er andre undersøgelser, der laver teoretiske beregninger om, hvad de forskellige behandlingstyper koster samfundet, men det er første gang, nogen har foretaget beregninger baseret på patienternes faktiske sygehistorie - med omkostninger og afledte hospitalsbesparelser beregnet et år før og et år efter afføringstransplantation, " han siger.

I selve undersøgelsen, Institut for Hepatologi og Gastroenterologi har leveret data i form af patientjournaler for alle de halvtreds patienter, der fik en afføringstransplantation på Aarhus Universitetshospital i løbet af 2014 og 2015.

Alle journaler og dokumenter er derefter blevet gennemgået i detaljer med en lommeregner ved hånden på Institut for Erhverv og Ledelse på Aalborg Universitet med sundhedsøkonom og professor Lars Holger Ehlers, der har tilsyn med tingene. Efter dette, resultaterne er blevet sat igennem en såkaldt sensitivitetsanalyse for at forhindre overfortolkning af resultaterne.

"Som et eksempel, vi tager højde for, at disse patienter allerede har fået kontrakt Clostridium difficile i forbindelse med en anden sygdom - og det er det, der kendetegner bakterierne - og at de alene tilbringer mange dage på hospitalet af denne grund. Så vi kan være sikre på, at den store forskel i hospitalsudgifter skyldes Clostridium difficile selve sygdommen og den efterfølgende afføringstransplantation og ikke andre sygdomme. Det er her, vi bruger følsomhedsanalysen og tester forskellige scenarier, ”forklarer professor Lars Holger Ehlers.

Lars Holger Ehlers samarbejder med Christian Lodberg Hvas i CEFTA, Center for fækal mikrobiottransplantation på Aarhus Universitetshospital, som også omfatter professor Tine Rask Licht fra Danmarks Tekniske Universitet og konsulent og professor og formand Christian Erikstrup fra Blodbanken og immunologi på Aarhus Universitetshospital.

CEFTA arbejder med støtte fra Innovationsfonden Danmark for at gøre afføring fra sund, registrerede og grundigt testede donorer til en standardbehandling for de persistente bakterier, der i dag betragtes som en af ​​de farligste bakterier for mennesker. At gøre dette, der oprettes en afføringsbank i Aarhus organiseret efter blodbankens principper.

"Afføringstransplantation er en ny og ekstremt effektiv behandling. Indførelsen af ​​nye behandlinger er normalt meget dyr, men her har vi en behandlingsform, der oven i alt også sparer samfundet for millioner af euro hver måned. Hvis vi kan etablere et system, der beskytter både patienter og donorer, så vil det være en stor fordel for alle. Og vi er godt på vej til at gøre det, ”siger Christian Lodberg Hvas.

Forskningsresultaterne - mere information

Undersøgelsen var en observationsundersøgelse, der omfattede alle patienter, der fik afføringstransplantation for tilbagevendende Clostridium difficile infektioner i løbet af 2014 og 2015 på Institut for Hepatologi og Gastroenterologi, Aarhus Universitetshospital.

Undersøgelsen blev udført i samarbejde med Institut for Erhverv og Ledelse ved Aalborg Universitet ledet af professor Lars Ehlers.

I undersøgelsen, alle hospitalsudgifter både året før og året efter afføringstransplantation blev beregnet efter sundhedsøkonomiske forskningsmetoder, især den tidsdrevne aktivitetsbaserede omkostningsberegning.

• Feberkramper efter vaccination er selvopløsende og ikke farlige
• Ny undersøgelse giver en bedre forståelse af sikkerheden ved ormekursprogrammer