Hvad er irrigation af hele tarmen?

Hvad er heltarmskylning?

Heltarmsskylning er den sjældent anvendte teknik, der renser hele tarmen for at fjerne uønskede eller giftige stoffer fra mave-tarmkanalen. Teknikken udføres ved at indsætte en sonde fra næsen til tarmen (nasogastrisk sonde).

Normalt administreres en stor mængde ikke-absorberbar opløsning kaldet polyethylenglycol-elektrolyt gennem røret for at rense tarmene. Teknikken udføres normalt for at forberede patienter til en tarmoperation eller hos patienter, der har en overdosis af visse stoffer eller lægemidler.

Hvornår er det nødvendigt at skylle hele tarmen?

Heltarmskylning udføres ualmindeligt, fordi det indebærer betydelige risici for patienter. Denne procedure udføres under følgende forhold:

• Før en tarmoperation
• Indtagelse eller overdosis af en betydelig eller livstruende mængde medicin eller medicin med langvarig frigivelse (kaliumchlorid)
• Indtagelse af en betydelig eller livstruende mængde medicin, der ikke adsorberes af aktivt kul (AC), eller en situation, hvor ingen andre tarmrensningsmetoder er passende (f.eks. jerntilskud, bly eller lithium-overdosis fremmedlegeme)
• Indtagelse af ulovlige stoffer
• Indtagelse af hele hudplaster (f.eks. fentanylplaster eller clonidinplaster)
• Indtagelse af flere vandperler eller gelperler uden tegn på tarmobstruktion

Hvornår hele tarmskylningsteknik ikke bør udføres?

Heltarmskylningsteknik bør ikke udføres hos patienter:

• Hvem er usamarbejdsvillige
• I hvem en næseslange ikke kan placeres
• Med ukontrolleret opkastning
• Hvem har en nedsat bevidsthedstilstand eller risikovurdering, hvilket tyder på muligheden for en nedsat bevidsthedstilstand eller anfald i de efterfølgende fire timer
• Med tarmobstruktion
• Hvem er intuberet og ventileret (dette er en relativ kontraindikation, fordi store mængder væske kan fylde kanalen og flyde forbi rørmanchetten, hvilket fører til aspiration)
• Med ustabile vitale tegn

Hvad sker der under skylning af hele tarmen?

Heltarmskylning kan tage op til seks timer.

• En sygeplejerske eller sundhedsplejerske bør være i stand til at overvåge patienten og dennes vitale under hele proceduren.
• En tilstrækkelig forsyning af polyethylenglycol-elektrolyt holdes normalt klar før proceduren.
• En nasogastrisk sonde indsættes fra næsen til maven.
• Patienten får intravenøs metoclopramid for at minimere opkastning og øge mavetømningen.
• Aktivt kul (AC) sendes gennem næsesonden (til ikke-metalliske indtagelser).
• Derefter sendes en polyethylenglycol-elektrolytopløsning gennem næsesonden med 2 L i timen (børn 25 ml/kg/time).
• Patienten bør sidde på en toiletstol, fordi de kan have diarré.
• Teknikken bør fortsætte indtil seks timer, eller indtil den fækale udflåd er klar.
• Proceduren skal muligvis stoppes, hvis patienten har udspilet mave eller tab af tarmlyde.
• Hos nogle patienter kan abdominal røntgenundersøgelse foretages for at vurdere effektiviteten af ​​dekontaminering af radioopake stoffer såsom jern- og kaliumsalte.
• Når teknikken er afsluttet, fjernes slangen, og patienten har muligvis brug for tilstrækkelig hvile og overvågning.

Hvad er komplikationerne ved skylning af hele tarmen?

Heltarmskylning er en risikabel teknik, der kan have nedenstående komplikationer:

• Kvalme, opkastning og oppustethed i maven
• Svær diarré
• Anal irritation
• Væske eller uønskede stoffer i luftvejene, der fører til vejrtrækningsproblemer
• Skader på fordøjelseskanalen eller organer på grund af røret
• Hævelse af læberne
• Allergiske reaktioner

I sjældne tilfælde, hvis der ikke udvises tilstrækkelig forsigtighed, er døden også en mulighed under heletarmskylninger.

• Hvad er transvaginal kolecystektomi?
• Hvorfor fjernes en milt ved en distal pancreatektomi?