En MR eller magnetisk resonansbilleddannelse er en røntgenteknologisk scanning, der bruger magnetisme, radiobølger og en computer til at producere billeder af kropsstrukturer. MR-scanneren er et rør omgivet af en kæmpe cirkulær magnet. Patienten placeres på en bevægelig seng, der sættes ind i magneten. Magneten skaber et stærkt magnetfelt, der justerer protonerne af brintatomer, som derefter udsættes for en stråle af radiobølger. Dette drejer kroppens forskellige protoner, og de producerer et svagt signal, der registreres af modtagerdelen af MR-scanneren. En computer behandler modtagerinformationen, som producerer et billede.
MR-billede og opløsning er ret detaljeret, og det kan registrere små ændringer af strukturer i kroppen. Til nogle procedurer bruges kontrastmidler, såsom gadolinium, for at øge billedernes nøjagtighed.
En MR-scanning kan bruges som en ekstremt præcis metode til sygdomsdetektion i hele kroppen og bruges oftest efter, at den anden test ikke giver tilstrækkelig information til at bekræfte en patients diagnose. I hovedet kan traumer i hjernen ses som blødning eller hævelse. Andre abnormiteter, der ofte findes, omfatter hjerneaneurismer, slagtilfælde, tumorer i hjernen, såvel som tumorer eller betændelse i rygsøjlen.
Neurokirurger bruger en MR-scanning ikke kun til at definere hjernens anatomi, men også til at evaluere integriteten af rygmarven efter traumer. Det bruges også, når man overvejer problemer forbundet med rygsøjlens hvirvler eller intervertebrale diske i rygsøjlen. En MR-scanning kan evaluere strukturen af hjertet og aorta, hvor den kan opdage aneurismer eller tårer. MR-scanninger er ikke den første billeddiagnostiske test for disse problemer eller i tilfælde af traumer.
Det giver værdifuld information om kirtler og organer i maven og nøjagtige oplysninger om strukturen af kroppens led, blødt væv og knogler. Ofte kan operation udskydes eller mere præcist rettet efter at have kendskab til resultaterne af en MR-scanning.
Magnetisk resonansbilleddannelse er en scanning, der producerer detaljerede billeder af organer og andre indre kropsstrukturer, mens en CT-scanning danner billeder inde i kroppen. CT-scanninger bruger stråling, som kan være skadelig for kroppen, mens MR'er ikke gør det. MR-scanninger koster mere end CT-scanninger.
Klik for flere af forskellene mellem CT-scanninger og MR'er »
En MR-scanning er en smertefri røntgenteknik, der har den fordel, at den undgår røntgenstråling. Der er ingen kendte bivirkninger ved en MR-scanning. Fordelene ved en MR-scanning relaterer sig til dens præcise nøjagtighed til at opdage strukturelle abnormiteter i kroppen.
Patienter, der har metalliske materialer i kroppen, skal underrette deres læge før undersøgelsen eller informere MR-personalet. Metalliske chips, materialer, kirurgiske clips eller fremmedmateriale (kunstige led, metalliske knogleplader eller proteseanordninger osv.) kan i væsentlig grad forvrænge de billeder, der tages af MR-scanneren. Patienter, der har pacemakere, metalimplantater eller metalspåner eller -clips i eller omkring øjeæblerne, kan ikke scannes med en MR-scanning på grund af risikoen for, at magneten kan flytte metallet i disse områder. Tilsvarende bør patienter med kunstige hjerteklapper, metalliske øreimplantater, kuglefragmenter og kemoterapi eller insulinpumper ikke have MR-scanning.
Under MR-scanningen ligger patienten i et lukket område inde i magnetrøret. Nogle patienter kan opleve en klaustrofobisk fornemmelse under proceduren. Derfor bør patienter med en hvilken som helst anamnese med klaustrofobi forholde dette til den praktiserende læge, der anmoder om testen, samt radiologpersonalet. Et mildt beroligende middel kan gives før MR-scanningen for at hjælpe med at lindre denne følelse. Det er kutyme, at MR-personalet er i nærheden under MR-skanning. Ydermere er der normalt et kommunikationsmiddel med personalet (såsom en buzzer, som patienten holder), som kan bruges til kontakt, hvis patienten ikke kan tåle scanningen.
Alle metalliske genstande på kroppen fjernes inden en MR-scanning. Nogle gange vil patienterne få en beroligende medicin for at mindske angsten og slappe af patienten under MR-scanningen. MR-scanning kræver, at patienten ligger stille for at opnå den bedste nøjagtighed. Patienterne ligger i et lukket miljø inde i den magnetiske maskine. Afslapning er vigtig under proceduren, og patienterne bliver bedt om at trække vejret normalt. Interaktion med MR-teknologen opretholdes under hele testen. Der er høje, gentagne kliklyde, som opstår under testen, mens scanningen skrider frem. Nogle gange har patienter behov for injektioner af væske intravenøst for at forbedre de billeder, der opnås. MR-scanningstiden afhænger af det nøjagtige område af kroppen, der undersøges, men varierer fra en halv time til halvanden time.
Når MR-scanningen er afsluttet, genererer computeren visuelle billeder af det område af kroppen, der blev scannet. Disse billeder kan overføres til film (hard copy). En radiolog er en læge, der er specielt uddannet til at fortolke billeder af kroppen. Tolkningen sendes i form af en rapport til den praktiserende læge, der har anmodet om MR-scanning. Lægen kan derefter diskutere resultaterne med patienten og/eller familien.
Denne patient havde en diskusprolaps mellem hvirvlerne L4 og L5. Den resulterende operation var en discektomi
Billede af diskusprolaps mellem L4 og L5 Tværsnitsbillede af diskusprolaps mellem L4 og L5
Forskere er ved at udvikle nyere MR-scannere, der er mindre, bærbare enheder. Disse nye scannere kan tilsyneladende være mest nyttige til at opdage infektioner og tumorer i det bløde væv i hænder, fødder, albuer og knæ. Anvendelsen af disse scannere til medicinsk praksis er nu ved at blive testet.