Hvad bruges en EGD til at diagnosticere?

Hvad er EGD?

På billedet ses et oplyst kamera kaldet et endoskop, der bruges til den diagnostiske procedure for EGD (øvre endoskopi).

EGD (esophagogastroduodenoscopy) er en procedure til undersøgelse af den øvre mave-tarmkanal (GI). Et fleksibelt rør med et oplyst kamera (endoskop) indføres gennem munden eller næsen, der passerer gennem spiserøret og maven op til den øverste del af tyndtarmen (duodenum). En EGD er også kendt som en øvre endoskopi.

Er EGD en operation?

EGD er ikke en operation. Det er generelt en ambulant procedure, der varer omkring 30 til 60 minutter.

Hvorfor udføres en EGD?

En EGD udføres for at undersøge slimhinden i spiserøret, maven og tolvfingertarmen. Det kan udføres til diagnosticering eller behandling af fordøjelsesforstyrrelser. Lægen kan anbefale en EGD til patient med symptomer som

Vedvarende smerter i den øvre del af maven

• Kronisk halsbrand
• Brystsmerter (efter at hjerteproblemer er udelukket)
• Besvær eller smerter ved at synke
• Mæthed med små mængder mad
• Kvalme og opkastning
• Blod opkastning
• Anæmi og vægttab
• Blod i afføring
• Følelse af mad sidder fast i halsen

EGD udføres også som en almindelig screeningsprocedure for mennesker

• i risiko for øvre GI-sygdomme
• med eksisterende gastrointestinale lidelser
• med levercirrhose

Lægen kan udføre en EGD for behandlinger som f.eks.

• Fjernelse af fremmedlegemer
• Blødningskontrol
• Udvidelse eller stenting af forsnævret spiserør
• Fjernelse af polypper og ablation af præ-cancerøse vækster
• Placering af dræn- eller ernæringsrør

EGD kan undgås hos patienter, som

• er medicinsk ustabile
• er uvillige
• har perforeret eller betændt tarm
• har blødningsforstyrrelser
• har divertikulitis eller sammenvoksninger fra tidligere operation

Hvad bruges en EGD til at diagnosticere?

EGD bruges til at diagnosticere sygdomme i fordøjelsessystemet såsom

• Cøliaki

Betændelsestilstande som f.eks.

• Esofagitis
• Mastritis
• Duodenitis
• Hiatal brok
• Sår
• Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD)
• Forsnævring af spiserøret på grund af unormal vævsvækst (øsofagusringe)
• Hævede årer i spiserøret (esophagusvaricer)
• Esophageal tårer
• Tumorer eller kræft i mave-tarmkanalen

Hvordan udføres en EGD?

En EGD udføres normalt af en gastroenterolog som en ambulant procedure.

Forberedelse

• Patienten gennemgår blod- og billedundersøgelser.
• Patienten må ikke spise eller drikke 8 timer før indgrebet.
• Patienten skal tjekke med lægen, før han tager almindelig medicin og informere dem om eventuelle allergier.

Procedure

• Patienten ligger på venstre side.
• Lægen giver smertestillende medicin og let sedation og bedøver patientens mund og svælg med en lokalbedøvelse.
• Lægen kan placere en mundbeskytter mellem tænderne for at forhindre patienten i at bide sig i kikkerten eller sin egen tunge.
• Lægen kan bruge forsigtigt lufttryk til at puste mave-tarmkanalen op.
• Lægen fører endoskopet gennem munden og fører det gennem spiserøret og maven til tolvfingertarmen.
• Lægen undersøger fordøjelseskanalen på en monitor og kan tage en biopsiprøve til test eller udføre behandling efter behov ved hjælp af værktøjer, der er en del af endoskopet.
• Endoskopet trækkes langsomt tilbage.
• Den faktiske procedure kan tage omkring 20 minutter.

Efter procedure

• Patienten overvåges på opvågningsrummet og vil være i stand til at forlade om cirka en time.
• Patienten må ikke spise eller drikke, før de er i stand til at synke uden at give munke.

Hvad er bivirkningerne ved en EGD?

EGD kan forårsage nogle få bivirkninger såsom

• ondt i halsen
• gas og oppustethed
• kramper

Disse bivirkninger forsvinder normalt af sig selv inden for 24 timer.

Hvad er risiciene og komplikationerne ved en EGD?

EGD er en ret rutinemæssig og sikker procedure for de fleste mennesker. Komplikationer opstår sjældent og forekommer hos færre end 2 % af patienterne. Komplikationer og risici kan omfatte:

• Perforering af fordøjelseskanalen
• Blødning
• Infektion
• Åndedrætsproblemer
• Blodtryk og pulsfald
• Overdreven svedtendens
• Krampe i halsen
• Allergisk reaktion på medicinen

Seneste fordøjelsesnyt

• Når nyretransplantation mislykkes, er det bedst at prøve igen
• Lad ikke halsbrand ødelægge din feriefest
• Efterspørgslen efter levertransplantation stiger kraftigt
• Lavdosis CT-scanninger kan diagnosticere blindtarmsbetændelse
• COVID-vaccine hos mennesker med Crohns, colitis
• Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig MedicineNets nyhedsbreve!

Daglige sundhedsnyheder

• At føle dig gammel kan være en ældning af dig
• Vil Omicron afslutte pandemien?
• Prostatakræft:Hormonbehandlingsrisici
• COVID-linked MIS-C in Kids
• Gratis N95-masker til amerikanere
• Flere sundhedsnyheder »

Trending på MedicineNet

• Triple-negativ brystkræft
• Årsager til farveændringer i afføring
• God puls efter alder
• Restitutionstid for laminektomi
• Normalt blodtryk efter alder

• Hvad er en ampullektomi?
• Hvad er en ileoanal anastomose (J-Pouch) kirurgi?